Beskrivelse
Graviditetsmassage
Når man bliver gravid, er det for de fleste et meget stort ønske der går i opfyldelse. Mange husker også tilbage på deres graviditet, som en dejlig tid. Under en graviditet sker der også mange andre ting, både på det fysiske og det følelsesmæssige plan. Maven bliver tungere, man får ondt i ryggen, andre får bækkenløsning som gør, at ens dagligdag bliver noget besværet. Ens hormonelle system forandres også med rekordfart, hvilket for nogen kan være en ret voldsom følelsesmæssig rutsjebanetur, hvor der er en masse mentale stressfaktorer, som spiller ind. Stress i kroppen giver altid muskulære udfordringer.
Men må man som massør massere gravide kvinder? Det korte svar er JA det må man meget gerne, og det har rigtig mange fordele som gør, at kvinder oplever deres graviditet på en mere positiv måde, specielt hvis man er besværet i dagligdagen af den ene eller anden årsag.
Kræver det særlige tekniker at lave massage på gravide? Ja, graviditetsmassage er ikke som den almindelige massage, som man typisk lærer på de forskellige massageskoler. Det er jo ikke altid, at man kan ligge på maven; – det kan man som regel ikke efter uge 20. Der findes selvfølgelig en særlig graviditetspude, som man kan ligge ovenpå sin massagebriks, men den er ikke egnet til alle. Derfor skal man selvfølgelig kunne lave særlig tekniker, hvis patienten ikke kan ligge på maven. Der er også nogle generelle muskler, som man skal have fat i på særlige måder, ligesom der er visse triggerpunkter som man ikke må anvende, da de kan aktivere livmoderen.
Med kurset her vil du lære hvordan du giver korrekt og effektiv massage til gravide. Ikke mange behandlere reklamerer med graviditetsmassage, af frygt for at gøre noget galt, men med rette uddannelse kan du hjælpe en enorm klientgruppe, som virkelig har et stort behov for at få massage.
Kurset er for alle behandlere, men henvender sig mest til uddannede massør.
Du kan nu også tage online kurser på lasotaonline.dk.
Med i prisen:
- Kaffe / The / vand.
- Frugt formiddag
- Frokost (husk at give besked omkring evt. allergi, hvis du er vegetar mv).
- Sødt eftermiddag.
- Kursusmateriale.
- Skriveredskaber.
- Diplom efter endt kursus.
Underviser:
Jan Lasota