Cupping terapi, den nye behandling i sportens verden!

Har cupping terapi fået en ny ”chance” efter de Olympiske Lege i Brasilien i sommers?
Det slog mig meget, da jeg hørte de danske sportsjournalister undrende diskuterede hvad pokker det var for nogle sorte mærker den Olympiske mester og amerikanske svømmer gennem alle tider, Michael Phelps havde på kroppen. Journalisterne resonerede sig frem til, at det måtte være en ny form for terapi, som de amerikanske fysioterapeuter havde udviklet. Igennem de Olympiske Lege, så man flere og flere sportsudøvere som havde disse mærker, og som var til stor diskussion blandt de forskellige journalister og kommentatorer. Jeg kunne ikke helt lade være med at trække på smilebåndet, da cupping terapi jo er en terapiform, som har eksisteret i mere end 3000 år, og er en meget vigtig terapi form i den traditionelle kinesiske medicin, helt på højde med akupunktur.

På akupunkturuddannelsen ved Lasota Terapi Akademi er cupping terapi et fag som gennemgås, og vi har afholdt kurser i cupping terapi her på akademiet og som foredrag ude af huset i mere end 15 år. Der er rigtig mange behandlere som bruger cupping hver eneste dag på deres patienter og med rigtig god effekt. Der findes mange forskellige former cupping teknikker, så det behøver ikke kun at være den teknik, hvor man får sorte eller lilla cirkulære mærker som sidder der i dagevis eller ligefrem uger. Rigtig mange massører og manuelle terapeuter bruger den såkaldte glidende cupping teknik, hvor man med massageolie og vakuum fra cuppen, glider friktionsfrit hen over huden, og på den måde får trukket blod op til overfladevævet. Det er især virkningsfuldt, hvis man har nogle spændinger i de overfladiske muskler eller stramme fascier. Det giver både varme, ilt, relaxin, bedre cirkulation for næring og affaldsstoffer samt øger elasticiteten ret meget. Så de fleste patienter kan umiddelbart efter en cupping behandling mærke markant forskel, også i forhold til hvis man ”blot” har lavet massage. Nogle har måske også set på eventuelt YouTube, hvordan nogle især asiatere stikker nåle i ryggen og derefter sætter cupping over og skaber vakuum. Dette kaldes for blødende cupping og er ulovligt i Europa, da det sidestilles med et operativt indgreb. Efter jeg selv har set hvordan det uføres, under ikke særlig hygiejniske forhold, forstår jeg også sagtens at man ikke anvender den teknik herhjemme, da risikoen er stor for komplikationer. Men i Kina eventuelt, er det en meget anvendt og effektiv behandlingsform.

Har man lyst til at lære noget omkring cupping terapi, behøver du som sagt ikke at være akupunktør eller udelukkende arbejde ud fra traditionel kinesisk medicin, men kan virkelig tilegne dig en teknik som du vil have stor gavn af. Lasota Terapi Akademi kører jævnlig kurser i cupping terapi både i Fredericia og København, og er I en faggruppe som ønsker et lukket kursus, kan man også henvende sig til akademikontoret. Et professionelt cupping-sæt koster kr. 499,- og kan købes på terapishop.dk lige her.

Læs mere om cupping terapi og se hvornår kurset afholdes her på vores hjemmeside.

Blog indlægget er skrevet af Jan Lasota (Osteopat og ejer af Lasota Terapi Akademi)