Hvad kan man forvente på en akupunkturuddannelse?
Der findes mange forskellige akupunkturuddannelser, og derfor er der også stor variation i kvalitet, længde, timeantal, faglige niveau, og ikke mindst hvilken tilgang de enkelte uddannelsessteder har til akupunktur. På Lasota Terapi Akademi er uddannelsen bygget op omkring TCM akupunktur, og på et højt fagligt niveau. Vi har nogle af landets højest uddannede akupunktør faglærer, som vil gøre deres bedste for at du bliver en veluddannet og professionel akupunktør som kan dit fag.
Akupunktur kræver også tid til fordybelse, og derfor går du kun i skole en gang hver fjortens dag, og typisk om aftenen. Det betyder også at du typisk kan passe dit job i dagligdagen. I de uger du ikke er i skole tilbydes der også frivillig live online undervisning. Og alt efter dit uddannelsesniveau kan det være at du skal supplere op med forskellige andre fag; det kunne f.eks. være anatomi og fysiologi, patologi, psykologi eller klinikvejledning.
Selvom vores uddannelser er bygget op omkring den gamle klassiske kinesiske medicin (TCM) og akupunktur anvender vi de nyeste indlæringsmetoder.
Som studerende på Lasota Terapi Akademi er du også tilknyttet vores elev-intranet, hvor du kan hente relevant materiale, eller alle faglærernes lektioner i PDF.
En all inclusive uddannelse
Vores uddannelser er altid ”all inklusiv”, og det betyder at du ikke har nogle ekstra omkostninger i forbindelse med at du starter på en akupunktur uddannelse ud over din uddannelsespris.
Du får altså alt uddannelsesmateriale hos os, hvad enten det er kompendium, bøger, opgavehæfter, mapper, ja endda skriveredskaber søger vi får, således du bare skal koncentrere dig om din akupunktur uddannelse.
Den første dag du kommer vil du også modtage en fagplan som beskriver time fra time, hvad du skal lave under hele din uddannelse. På den måde vil du aldrig være i tvivl om hvad du skal gennemgå og hvornår.
Som eneste skole i Danmark har vi et samarbejde med et af verdensførende kinesiske universiteter for akupunktur. Her tilbydes der frivilligt at komme på et 14 dages ophold i Beijing i Kina, hvor man om formiddagen er på universitetet om eftermiddagen på et sygehus hvor man i små hold følger en TCM-læges arbejde. Det er også noget du bagefter kan deltage på når du er færdig med din uddannelse.
På selve akupunkturuddannelsen gennemgår du blandt andet:
- Alle akupunkturpunkter.
- Medianlære.
- Traditionel kinesisk medicin (TCM) teori og principper, herunder yin og yang, de fem elementer, organur og Qi og andre teorier som man kan anvende.
- Akupunkturbehandlinger, samt hvilke sygdomme og tilstande man kan behandle effektivt med akupuntur.
- Diagnostiske metoder, der anvendes i akupunktur, herunder observation, spørgsmål, palpation og andre teknikker.
- Akupunkturteknikker og -procedurer, herunder nåleteknikker, areakupunktur, elektroakupunktur, cupping terapi og andre relevante teknikker.
- Sikkerhedsforanstaltninger og hygiejneprincipper i forbindelse med akupunkturbehandling.
- Patientpleje og etik i forhold til akupunkturbehandling.
Når du som akupunkturstuderende ved Lasota Terapi Akademi har gennemført uddannelsen skal du lave en hovedopgave, bestå en skriftlig og mundtlig/praktisk eksamen. Herefter er du eksamineret akupunktør og kan begynde at tilbyde akupunkturbehandling til patienter.
Lasota Terapi Akademi er godkendt som skole af brancheforeningen ”Danske Terapeuter”, og her kan du efterfølgende blive RAB registreret. Under din uddannelse kan du også blive studie-medlem, hvilket betyder du er forsikret under din uddannelse og kan øve hjemme.