Beskrivelse
Manuel Behandling af Organer – Effektiv Terapi til Organsystemet og Bevægeapparatet
Når organsystemet har problemer, påvirker det ofte hele kroppen. Organernes spændinger kan sende signaler til hjernen via nervesystemet, hvilket kan udløse rygsmerter, muskelspændinger og andre gener i bevægeapparatet. Vores kursus i manuel behandling af organer fokuserer på, hvordan terapeuter kan hjælpe med at løsne disse spændinger og forbedre funktionaliteten.
Manuel behandling af Organer; relaterede Smerter i Bevægeapparatet
Mange manuelle behandlere arbejder primært med muskler og led og fokuserer på specifikke skader, som fx skulder- eller knæproblemer. Få tænker dog over, at smerter og spændinger kan stamme fra organerne. Organsystemet spiller en væsentlig rolle i balancen i bevægeapparatet, da spændinger omkring organer som tarm og lever kan skabe dysfunktioner i bækken og ryg.
Bindevæv og Referencetilstande
Organerne er omgivet af bindevæv, der kan hæfte sig sammen og skabe smerter både lokalt og i resten af kroppen. På kurset manuel behandling af organer lærer du, hvordan du med enkle manuelle teknikker kan løsne dette væv og afhjælpe organrelaterede spændinger.
Kursets Indhold
- Placering og funktion af organer: Lær at lokalisere organer og forstå deres indflydelse på kroppen.
- Enkle teknikker til behandling: Effektive teknikker til at løsne spændinger i organerne.
- Viscerale problemer og symptomer: Forstå, hvordan viscerale problemer kan føre til tilstande som fibromyalgi, bækkendysfunktion og spændinger i thoracaldelen.
- Nervesystemets rolle: Dybdegående gennemgang af, hvordan organproblemer påvirker nervesystemet og kan give symptomer i bevægeapparatet.
Bliv en mere alsidig behandler med forståelse for både organ- og bevægeapparatets indbyrdes sammenhæng.
Kurset er for alle uddannede behandlere, uanset om du er fysioterapeut, massør, manuel terapeut, akupunktør, zoneterapeut mv.
Med i prisen:
- Kaffe / The / vand.
- Frugt formiddag
- Frokost (husk at give besked omkring evt. allergi, hvis du er vegetar mv).
- Sødt eftermiddag.
- Kursusmateriale.
- Skriveredskaber.
- Diplom efter endt kursus.
Underviser: Jan Lasota
Kurset er fra kl. 9.00 – 16.00
Kurset giver 14 RAB point